Vil du gøre globalt indhold levende for unge?

Bliv TikTok-vært hos Reelly

Kom i praktik hos Reelly – og lær at lave gedigen visuel udlandsjournalistik på højkant til TikTok, der skaber engagement hos danske unge.

Reelly er et relativt nyt, uafhængigt medie med en mission om at give danske unge lyst til at engagere sig og blive klogere på menneskers liv i det globale syd. Vi laver grundigt researchet journalistik, der føles tæt på – selvom det foregår langt væk. 

Vi udkommer udelukkende på TikTok, Instagram og YouTube Shorts – og befinder os i et legende laboratorium, hvor vi undersøger, hvilke formater og trends der bedst hjælper vores historier bredt og langt ud til danske unge. Vores formater deler sig i to spor – værtsbårne eksplainere og portrætter produceret med unge fra de lande, vi dækker.

Hos os bliver du ikke kun udfordret på din interviewteknik og din evne til at lave kompleks og grundig research samt vinkle ud af boksen – du skal også have lyst til at stå foran kameraet, skrive manus og gøre historierne levende i video.

Du bliver en del af en lille redaktion, hvor du:

  • Er vært i videoer, som du selv udvikler i samarbejde med redaktionen

  • Researcher og skræddersyer manus til TikTok, Instagram og YouTube Shorts

  • Klipper historier med globalt udsyn og relevans for danske unge

  • Lærer at optage på distancen med kilder i det globale syd

  • Dykker ned i de temaer, der ikke plejer at nå nyhederne 

Vi går ikke op i, om du er en grøn TikTok’er eller hardcore redigeringshaj – vi lærer dig det, du mangler. Men du skal være nysgerrig på verdens udvikling, elske video og have lyst til at være ansigt på Reelly med dine historier.

Hvad du kan forvente:

  • En udviklingskurve med stor læring fra dag ét

  • En reportagerejse ud i verden 

  • En hverdag hvor du indgår på lige fod med redaktionen

  • Plads til at eksperimentere og udvikle sig fagligt

  • At være med til at forme det mest optimale læringsforløb for dig

  • En praktikvejleder, der tager din udvikling seriøst

Vi opfordrer alle til at søge. Til ansøgningen upload en kort motiveret ansøgning i højformat på video og et CV med links til en historie/SoMe-indhold du er særligt stolt af

Ved spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte chefredaktør Mathilde Utzon på mail: mathilde@reelly.dk eller ringe onsdag den 9. april mellem kl. 10-14 på tlf. 22 27 090 90.